Nyt studenterRåd for Humanistisk Informatik · 24. november 2011
Humanistisk Informatik har fået etableret et StudenterRåd. StudenterRådet er et fælles organ, som består af juntaformænd fra alle studiets juntaer. StudenterRådets har til formål at fungere som et fælles politisk og socialt råd for alle studerende på studiet. Det er her, de studerende finder et samlet talerør omkring faglige såvel som sociale problemstillinger. På den måde er StudenterRådet et fælles forum, der også kan supplere studienævnet med viden og informationer. StudenterRådet og dets arbejde er et fast punkt på dagsordenen for studienævnet for Humanistisk Informatik, hvorfor problemstillinger m.v. som SR ønsker behandlet, sikres opmærksomhed i studienævnet.
